AGF-midtbane: Vi kan gøre ondt på FC Midtjylland
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

AGF-midtbane: Vi kan gøre ondt på FC Midtjylland

Selv om FC Midtjylland er favoritter i den kommende kamp mod AGF, går de hvidklædte spillere ind til kampen med troen på, at de kan vinde. De sidste par gange har de haft et godt tag på midtjyderne i Herning.

Det var en tiltrængt sejr, som AGF fik, da Silkeborg IF blev sendt hjem til Søhøjlandet med et 3-1-nederlag i lørdags. Det var den første sejr under David Nielsen, og det var samtidig et skridt væk fra bunden af Superligaen.

Spørgsmålet er så, om holdet kan forvandle den ene sejr til en sejrsstime, og første del af svaret får vi på mandag, når David Nielsen og co. tager til Herning og møder FC Midtjylland.

AGF vandt, senest holdet var i Herning, hvilket var næsten et år siden, så Daniel A. Pedersen tror på, at han og de andre hviie kan gøre det igen.

- Vi ser frem til mandagens kamp, der uden tvivl kommer til at blive svær. FC Midtjylland har nogle farlige spillere i offensiven, som vi skal sørge for at få pakket godt ind. Derudover skal vi have gang i vores eget spil. Men lykkes vi med det, kan vi også gøre ondt på dem. Vi har de sidste par gange bevist, at vi kan spille lige op med dem på deres egen bane. Derfor tager vi selvfølgelig også til Herning med en stærk tro på, at vi kan vinde, siger han til agf.dk.

Udover 1-0-sejren sidste år fik AGF 1-1 med hjem fra udekampen mod FC Midtjylland i det forrige besøg, så det er over to år, siden holdet har tabt i Herning. FCM vandt dog 3-0 i Aarhus tidligere i denne sæson.

Daniel A. Pedersen har udsigt til en plads i startopstillingen, efter han sad ude i sejren mod Silkeborg med karantæne. Adama Guira er således skadet, og Mustafa Amini har karantæne mod FC Midtjylland, så Pedersen ligner Martin Spelmanns makker på den centrale midtbane.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.