Video : Tipsbladet
Superliga

AGF præsenterer millionunderskud

AGF har præsenteret et underskud på 3,9 millioner kroner for det sidste halvår af 2017.

Der er røde tal på bundlinjen i AGF.

Den århusianske Superliga-klub oplyser i en selskabsmeddelelse, at det sidste halve år af 2017 bød på et underskud på 3,9 millioner kroner. Underskuddet er inden for det forventede, men dog lidt større end beregnet - dette skyldes de utilfredsstillende resultater på banen samt udskiftningen på trænerposten, hvor David Nielsen tog over efter fyringen af Glen Riddersholm.

AGF kan dog glæde sig over, at omsætningen er steget fra 54,6 millioner kroner til 58,3 millioner. Dette skyldes primært en positiv udvikling i sponsorindtægter.

- På mange områder følger selskabets udvikling i regnskabsperioden den plan, vi har lagt. Vi oplever fortsat en vækst på sponsorsiden, vi har fremgang i tilskuertallet og vores eventafdeling bidrager også positivt til økonomien. Vi må dog samtidig konstatere, at vi sportsligt ikke har præsteret som forventet i den første halvdel af sæsonen, og det kan også aflæses i det økonomiske resultat. Vi er stadigvæk inden for rammen af vores forventninger, men det er i den lave ende, og vi har alle et stort arbejde, der skal gøres for at præstere bedre sportsligt i den resterende del af sæsonen, udtaler administrerende direktør Jacob Nielsen.

AGF har en egenkapital på 33,9 millioner kroner. 


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.