Video : Tipsbladet
Superliga

AGF-profil forventer skader: Mange klubber kan få store problemer

Nicolai Poulsen forudser, at mange Superliga-spillere må bukke under med skader, når klubberne genoptager sæsonen. De bliver hårdt belastet.

Når Nicolai Poulsen og de andre AGF-spillere går på banen mod Randers FC den 28. maj, er de næppe i optimal kampform. Det samme gælder alle Superligaens andre hold. Derfor kommer vi til at se en del skader, forudser midtbanemanden over for Århus Stiftstidende.

Årsagen er, at Superliga-holdene først mandag genoptog den normale træning med alle spillere, nærkampe og hele molevitten. Derudover kan de, som det ser ud lige nu, ikke komme til at spille testkampe.

Læs også:AGF-profil uden fodbold: Jeg har manglet en del af mig selv

I givet fald kommer de med tre ugers rigtig træning og ingen kampe i to-tre måneder bag sig. Samtidig bliver kampprogrammet formentlig et tæt et af slagsen, og den slags er den oplagte opskrift på skader.

- Jeg tror ikke, at det bliver et problem i de første par kampe, for alle er jo så sultne og klar til at spille, men der vil komme skader, når vi når lidt længere hen. Så på den lange bane kan jeg godt være lidt bekymret for, hvordan det kommer til at se ud.

Læs også:AGF-boss om tilskuerløse kampe: Større fordel for Hobro end FCK

- Måske ikke så meget hos os selv i AGF, for vi har en god bred trup, men der er mange klubber, der kan få store problemer, fordi de ikke har så mange spillere at tage af, siger Nicolai Poulsen til Århus Stiftstidende.

Klubberne kan ikke spille testkampe, fordi alle spillere og trænere skal testes for coronavirus, før to hold må møde hinanden. Testene er ikke klar til det endnu, og derfor må holdene som udgangspunkt vente til sæsonens genopstart.

Claus Thomsen, direktør i Divisionsforeningen, sagde dog tidligere tirsdag til JydskeVeskysten, at de arbejder på at få testningen på plads hurtigst muligt.

Læs også:David Nielsen om opstart: Det bliver med godt skrald på

Læs også:Overblik: Sådan ser slutspillet i Superligaen ud

Læs også:Overvejer dåselyd til tilskuerløse Superliga-kampe