Video : Tipsbladet
Superliga

AGF-profil: Jeg kan have spillet min sidste kamp

Jakob Ankersen har kontraktudløb i AGF 30. juni, og han har ingen idé om, hvad der kommer til at ske.

Jakob Ankersens kontrakt med AGF udløber 30. juni, og det rejser mange spørgsmål i forhold til den 29-årige offensivspiller - spørgsmål, hovedpersonen selv også har svært ved at svare på. Det fastslår han over for BT.

Superligaen er aktuelt i dvale som næsten alle andre ligaer i Europa, og det er umuligt at forudse, hvornår bolden ruller igen. Et ikke helt utænkeligt scenarie er, at der stadig er kampe i kalenderen i starten af juli - altså når Ankersens kontrakt med AGF reelt er udløbet. I værste tilfælde bliver Superligaen slet ikke genoptaget.

Læs også:Randers-træner udnytter pausen: Kigger nærmere på tre-fire spillere

Det sætter naturligt også tankerne i gang hos Jakob Ankersen.

- Jeg kan have spillet min sidste kamp i Aarhus. Det ved vi ikke. Så der er mange ting, der er meget specielle. Jeg håber ikke, at det ender med det. Og os, der sidder på udgående kontrakter, har det lidt specielt. Det kan både være godt og skidt, siger Ankersen til BT.

Læs også:OB-anfører maler stakit og rydder op i garagen

AGF-spilleren fortæller videre, at han i den aktuelle situation lader sig inspirere af sin tidligere holdkammerat i Esbjerg Martin Braithwaite, der takket være nogle særlige omstændigheder fik et drømmeskifte til FC Barcelona på plads. 

Jakob Ankersen har i denne sæson scoret tre mål i 22 Superliga-kampe. 

Læs også:Målkonger: Urørlig på Superligaens bomber-trone

Læs også:Dansker i Tyrkiet: Det er lidt ubehageligt at spille videre

Læs også:AGF-sportschef: Divisionsforeningen har taget et stort og stærkt ansvar