Video : Tipsbladet
Superliga

AGF-profil om Stage-hærværk: Det er pinligt

Jakob Ankersen tager som de fleste andre afstand fra hærværket som din tidligere holdkammerat Jens Stages lejlighed, som han mener er decideret pinligt

Nogle fans af AGF har tilsyneladende taget det meget personligt, at Jens Stage har forladt klubben til fordel for FC København. I hvert fald blev Stages lejlighed i Aarhus udsat for hærværk, og siden har både klubber og spillere taget stærk afstand fra hændelsen.

Således også AGF's Jakob Ankersen, som fortæller, at spillerne ikke er blevet informeret meget om hændelsen, men at han har læst om det i medierne. Samtidig har det endnu ikke været et stort samtaleemne i truppen, men ikke desto mindre har Ankersen allerede er klar holdning til hærværket.

- Vi har faktisk ikke snakket så meget om det. Det blev lige nævnt kort, da vi mødte ind på Fredensvang. Det kommer nok i løbet af ugen, når man får lidt at vide om, hvad der er sket. Men der er da klart, at de første reaktioner har været - ikke chokeret, men lidt 'nå, okay, det sker også i Danmark'. Jeg synes, det er pinligt, men jeg håber de finder dem, der har gjort det fortæller han til TV3 Sport.

Jakob Ankersen er dog ikke nervøs for, at en lignende hændelse skulle ske igen i nærmeste fremtid. Han tror, at Jens Stage som rigtig Aarhus-dreng havde en helt særlig plads hos AGF-fansene, som derfor reagerede ekstra kraftigt på skiftet. Noget, som Ankersen ikke tror vil gentage sig med spillere, der ikke kommer fra Aarhus.

Du kan se det fulde interview i afspilleren i toppen af artiklen.