• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Anders Dehn

AGF-spiller før forårsstarten: Det bliver så spændende

Foto: Lars Rønbøg/Getty Images

Jesper Juelsgård glæder sig til at komme i gang med Superligaen igen. AGF går et spændende forår i møde, allerførst med lokalopgøret mod Randers FC på søndag.

Af Anders Dehn

Det var egentlig kun meningen, at AGF skulle spille tre kampe på træningslejren i Portugal, men holdet klemte en ekstra én ind tidligere mandag. Modstanderen var svenske Östersunds FK, og resultatet blev 1-1.

Cheftræner David Nielsen brugte kampen til at give spilletid til en række reserver og unge spillere. Dermed skulle alle mand gerne være så tæt på topformen, som de kan komme, lød argumentet fra NIelsen.

Læs også:Optakt: AGF - Randers FC

En af dem, der fik kampminutter i benene, var Jesper Juelsgård. Han ser frem til foråret, der for AGF's vedkommende byder på et forsvar af tredjepladsen, drømmen om top 6 og en premiere mod Randers FC på søndag.

- Vi har 25 mand, hvis ikke flere, der er 100 procent klar til at give den gas. Og så venter der jo en masse spændende kampe, hvor jeg i hvert fald føler, at vi alle sammen er helt klar til de ting, der nu kommer. Så vi glæder os, og det bliver spændende, siger Juelsgård til AGF's hjemmeside.

Læs også:Ungt AGF-mandskab delte med Östersund

Jesper Juelsgård startede inde for AGF i sæsonens seks første kampe, men brækkede så hånden. Efter han vendte tilbage, fik han bare yderligere fire kampe, heraf to fra start.

Det var også anfører Niklas Backman og Frederik Tingager, der spillede, da AGF mødte FC København i finalen i træningsturneringen The Atlantic Cup i fredags. Det tyder på, at duoen er udset til at spille mod Randers på søndag.

Læs også:AGF arrangerer ekstra testkamp i Portugal: Møder svensk klub i dag

Læs også:Vinterpause i Superligaen: Sådan gør din klub

Læs også:AGF-træner om Superligaens kompleksitet: Den ændrer sig hele tiden