• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Ole Hoffskov

AGF-stopper sættes i forbindelse med svensk klub

AGF's Niklas Backman sættes i forbindelse med Västerås SK, der lige nu huserer i Sveriges tredjebedste række.

Af Ole Hoffskov

Den lille svenske klub Västerås SK har sikker kurs mod en oprykning til Superettan, som er den næstbedste række i Sverige, og i den forbindelse er klubben på jagt efter spillere, der kan give holdet et løft i forhold til de udfordringer, der efter alt at dømme venter i det nye år.

Onsdag skriver Anno 1904, der er et fansite for Västerås SK, at klubben er i kontakt med AGF's Niklas Backman, der er født i det område, hvor Västerås SK har sin base. I 2015 udtalte Backman, at han gerne vil spille for klubben på et senere stadie i karrieren.

Ado Sadzak, der er sportslig ansvarlig i VSK, er ikke meget for at bidrage til spekulationerne om Niklas Backman.

- Jeg vil hverken be- eller afkræfte. Men vi er altid interesserede i västeråsaere, som vil tilbage til hjembyen. Vi kigger allerede nu på, hvordan situationen ser ud, hvis vi rykker op i Superettan, men vi kommer ikke til at agere på spillere, før vi ved, hvor vi er i 2019. Vi har kommunikeret med rigtige mange västeråsaere i andre klubber i flere år. Der er jo en relation. Vi kender personerne godt, og vi mødes, når de er i Västerås, så det handler ikke om, hvorvidt vi skal købe dem eller ej. Man bygger relationer, siger Ado Sadzak til Fotbollskanalen.

29-årige Niklas Backman har spillet ni af 12 Superliga-kampe for AGF i indeværende sæson. Svenskerens kontrakt udløber næste sommer. 

Superliga

Mere Superliga

Fokus