Video : Tipsbladet
Superliga

AGF-træner ærgrer sig over misset sejr

David Nielsen er skuffet over ikke at få alle tre point med hjem til Aarhus. Den sidste kvalitet manglede.

AGF pressede på og ramte træværket hele to gange, men bolden ville simpelthen ikke i mål, da de besøgte Lyngby BK lørdag eftermiddag.

Derfor måtte David Nielsen se sine tropper gå fra banen med 0-0, hvilket efterlader cheftræneren noget misfornøjet. Han havde nemlig sat næsen op efter at hive en sejr hjem, så han er ikke helt tilfreds.

- Det kommer an på, hvilke briller man har på. Jeg ser sådan på det, at jeg synes, det er ærgerligt, at vi ikke får alle tre point. Vi skaber en masse chancer, og jeg synes også, vi har okay kvalitet i nogle af vores afslutninger. Det sidste, lille øjeblik fik vi ikke.

- Jeg synes virkelig, vi trykker på i anden halvleg og skruer op for tempoet. Vi får lagt et tryk. Efterhånden som kampen skrider frem, dør deres trussel ud, og det handler bare om, at vi skal få scoret et mål, men det lille stykke kvalitet får vi ikke, siger David Nielsen til TV3 Sport.

AGF har fået fem point i de første tre forårskampe, og de har endnu ikke lukket mål ind.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.