AGF er færdige i dette års pokalturnering, og nu skal fokus i stedet rettes mod Superliga-kampene, hvor de allerede skal tilbage på sejrssporet søndag mod Brøndby IF. Sådan siger Casper Højer Nielsen til Århus Stiftstidende.
Århusianerne kunne således ikke besejre AaB to gange på få dage. AGF besejrede AaB i Superligaen søndag, men nordjyderne tog revanche og vandt 3-2 i pokalsemifinalen onsdag. Dermed er David Nielsens tropper færdige i pokalturneringen i år.
Læs også:Superliga-spørgsmål: Er Troels Bech Esbjergs redningsmand?
Til gengæld er de stadig på vej mod en flot placering i Superligaen, og de vil tilbage på sporet, når de møder Brøndby i Superligaen søndag.
- Vi kan ikke bruge nederlaget til noget nu. Det var ikke godt nok, vi er ude, og så må vi fokusere på de vigtige kampe, der venter i slutspillet nu. Vi må tage revanche i Brøndby, siger Casper Højer Nielsen til Århus Stiftstidende.
Læs også:Optakt: AaB - FC Midtjylland
AGF er i øjeblikket på tredjepladsen i Superligaens slutspil, hvor de har fem point ned til Brøndby IF på fjerdepladsen. Med en sejr i søndagens kamp kan århusianerne altså øge forspringet ned til klubben fra den københavnske Vestegn.
Opgøret mellem AGF og Brøndby spilles søndag klokken 20.00 på Brøndby Stadion.
Læs også:OB forlænger aftalen med fysisk træner
Læs også:Vil have flere fans på lægterne: Det var fuldt forsvarligt i går
Læs også:Randers FC har to på skadeslisten mod Esbjerg fB