Video : Tipsbladet
Superliga

AGF'er før Esbjerg: Vigtigt, at vi også kan spille den slags kampe

AGF møder bundholdet Esbjerg fB, og det er vigtigt, at århusianerne også kan præstere i de kampe, mener angriber Patrick Mortensen.

AGF fik sig en flot sejr over Brøndby IF på hjemmebane i sidste spillerunde, og søndag skal de igen i aktion, når de skal en tur til Esbjerg.

Mens AGF i sidste spillerunde mødte et tophold i form af Brøndby, er det anderledes søndag. Esbjerg fB er således nummer 13 i Superligaen efter en skuffende sæson, der blot har budt på tre sejre og 13 point for sidste sæsons bronzevindere. 

Derfor bliver kampen også anderledes, men AGF skal præstere uanset. Det mener Patrick Mortensen.

Læs også:Første mål i 15 kampe: Lyngby-spids har ikke følt krise

- Det gør det selvfølgelig. Der er andre ting, der spiller ind, og det er vigtigt, at vi finder det samme frem, som vi gjorde mod Brøndby – løbe de ekstra meter for hinanden, tage vores returløb, en masse energi og lyst til at spille fodbold. Det er vigtigt, at vi også kan spille den slags kampe, for hvis vi gerne vil ligge deroppe, hvor vi egentlig synes, at vi hører til, er det vigtigt, at vi går til hver kamp på samme måde. Det er de tre point, der gælder, siger Patrick Mortensen til AGF TV.

Angriberen, der har scoret i sine seneste tre kampe, glæder sig dog over, at AGF har formået at holde hovederne kolde i denne sæson – hvad end de har vundet eller tabt.

- Selvfølgelig er det dejligt at vinde kampe, men jeg synes, at vi har været gode til at have fødderne solidt plantet på jorden og være ydmyge og stadig arbejde hårdt. Jeg føler ikke rigtig, at jeg har kunnet mærke forskel på, om vi har vundet tre i træk eller tabt nogle kampe. Stemningen har været god hele vejen igennem, og det, tror jeg, har været en fordel for os.

Læs også:Brøndby-chef: Vi kan gøre ondt på FCK

- Som jeg har sagt tidligere, er Århus en sjov by, og der er meget hype, når det går godt. Og så er det vigtigt for os spillere og trænere og dem omkring holdet, at vi bevarer roen, siger Patrick Mortensen.

AGF og Esbjerg fB mødes søndag klokken 16.00.

Læs også:Optakt: Esbjerg fB - AGF

Læs også:Superliga-spørgsmål: Kan BIF sende guldet et godt stykke mod Herning?

Læs også:Esbjerg har selvtillid før AGF-møde: Stor tro på tingene