• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Anders Dehn

AGF's Junker om kantrolle: Jeg er stadig angriber

AGF's Junker om kantrolle: Jeg er stadig angriber
Foto: Allan Høgholm/Getty Images

Kasper Junker har spillet på kanten i vinteropstarten og i forårspremieren mod AaB. Han er glad for spilletiden, men ser stadig sig selv som angriber.

Af Anders Dehn

Da AGF i søndags tabte forårspremieren med 2-1 til AaB, var det med Kasper Junker på højrekanten. Den rolle har han også spillet i løbet af træningskampene, eksempelvis da han scorede i generalprøven mod Esbjerg fB, og i hans første gældende kamp blev han kåret til kampens spiller på stadion i Aarhus.

Dermed har den 22-årige AGF fået en fin start i sin nye rolle, og han er da også selv tilfreds med sin udvikling på en uvant position. 

Læs også: AGF eksperimenterer med angriber på kanten

- Jeg synes, det går fremad. Det bliver bedre hver dag, og vi laver en masse taktisk træning, hvor jeg selvfølgelig bliver mere og mere vant til positionen, så det går helt sikkert i den rigtige retning. Det er positivt, siger han til tipsbladet.dk.

- Jeg skal stadig have noget timing i løbene ude fra siden og samtidig de defensive aktioner, som er en stor tilvænning i forhold til, hvad jeg har været vant til. Man skal løbe mere hjemad. Men ellers synes jeg sgu egentlig, det går meget fint.

Det betyder dog ikke, at vi skal forvente at se Junker spille på kanten til tid og evighed.

- Jeg er primært angriber. Det har jeg altid sagt, og det synes klubben også, slår han fast.

- Men jeg vægter også spilletid rigtig højt, og det er helt klart den, der kommer i første række. Også fordi jeg stadig kommer i de offensive aktioner, som jeg ville gøre, hvis jeg var angriber, så det er ikke det store problem. Med spilletiden kan jeg også vise, at jeg er skarp, og holde mig i form. Det er det, jeg tænker mest på, siger Junker.

Hvis ellers han får genvalg, kan Kasper Junker se frem til at få endnu mere træning i sin nye position, når AGF spiller forårets anden kamp mod Viborg FF på mandag.

Superliga

Mere Superliga

Fokus

Optakt: OB - AaB

Ob har tabt tre kampe i træk og mærker presset i en svær sæson-afslutning, hvor det mandag aften gælder AaB, der ikke har tabt i de seneste tre runder.

Optakt: Brøndby IF - FC Midtjylland

Brøndby var inde i en god periode, men har siden tabt et par kampe i streg. Nu venter så et opgør mod FC Midtjylland, der håber på at kunne trække yderligere fra i toppen af Superligaen.