Agger revser første halvleg
Foto: Finn Frandsen/Polfoto
Superliga

Agger revser første halvleg

Daniel Agger var langt fra tilfreds med første halvleg, selvom Brøndby IF kunne gå til pause foran mod AaB, der dog hentede 1-1 på Brøndby Stadion.

Søndag aften blev en dramatisk affære, da Brøndby IF hjemme spillede 1-1 med AaB i Alka Superligaen. Brøndby sikrede ellers føringen i første halvleg, men et selvmål fra Daniel Agger efter pausen blev dyrt for værterne, der dog kom tæt på for alvor i slutfasen. Trods gode chancer og et annulleret mål endte kampen dog uden vinder.

Et resultat der ærgrede Brøndby-profilen Daniel Agger, der dog ikke er tilfreds med det, holdet leverede i søndagens kamp. Landsholdsspilleren langer især ud efter en miserabel første halvleg, hvor AaB dominerede på Brøndby Stadion:

- Vores første halvleg var langt fra god nok. Vi kom for sent i alt, og der er AaB så godt et hold, at de straffer os. Vi får rettet op på det, men den måde de scorer på er ikke god. Optakten til det mål er en katastrofe. Det må man tage ved lære af, men alle 11 i dag manglede lidt især i første halvleg. Vi kan tage anden halvleg med som noget positivt, men alle manglede lidt, siger Daniel Agger til TV3+ efter kampen. 

Med resultatet indtager Brøndby IF tredjepladsen med 45 points - Et enkelt foran Randers FC på fjerdepladsen. AaB er at finde på femtepladsen med 39 points.