Alt om Silkeborg IF: Silkeborg-succes afhænger af Robert Skov
Foto: Allan Høgholm/Getty Images
Superliga

Alt om Silkeborg IF: Silkeborg-succes afhænger af Robert Skov

Tipsbladet.dk ser frem mod sæsonstarten i Superligaen med fokus på hvert enkelt hold. Denne gang Silkeborg IF.

Tipsbladet.dk ser frem mod sæsonstarten i Superligaen med fokus på hvert enkelt hold.

Denne gang Silkeborg IF.

Transfers:
Ind
: Stephan Petersen (AGF), Marc Rochester Sørensen (HB Køge), Jeppe Gertsen (egne rækker), Mads Emil Madsen (egne rækker), Peter Friis Jensen (Viborg FF), Alexssander Medeiros de Azeredo (Celaya FC)

Ud: Nicklas Helenius (AaB, lejeaftale udløber), Emil Scheel (SønderjyskE), Nicolaj Agger (kontraktudløb), Andreas Albers (Viborg FF), Rubio Rubin (kontraktudløb), Jens Rinke (kontraktudløb)

Træningskampe:
Silkeborg IF - Viborg FF
Silkeborg IF - Skive IK
AGF - Silkeborg IF

Bud på idealopstilling (4-4-1-1): Nørgaard - Gammelby, Flinta, Jakobsen, Dahl - Skov, Moro, Skytte, Petersen - Rochester - Skhirtladze

Placering i seneste sæson: Nummer 9

Status:
Av, Silkeborg. Efter en flot, flot sidste sæson, hvor klubben reddede sig fri og uden om nedrykningsspillet i Superligaen, går klubben ind til denne sæson med flere spørgsmålstegn end svar. Det skyldes, at Nicklas Helenius, Andreas Albers, Rubio Rubin og Nicolaj Agger har forladt SIF og overladt tjansen som frontløber til Davit Skhirtladze og Marc Rochester Sørensen. Det var ventet, at angriber Alexssander Medeiros de Azeredo - kaldt Alex - skulle være med til at løfte i front for SIF, men han er blevet langtidsskadet, og derfor skal Peter Sørensen på jagt efter en ny målscorer, for aktuelt er SIF for tyndt besat i front.

Styrker:
Silkeborg har blot mistet to af de 11, man kunne kalde faste startere i sidste sæson, og der styrker selvsagt SIF-holdet, at klubben denne sommer ikke skal bruge meget krudt på at spille nye ind. Defensiven står igen yderst solidt, hvor kun Peter Friis Jensen i målet aktuelt er ny, og det er ikke sikkert, han slår Thomas Nørgaard af. Offensivt peger pilen på Robert Skov, der scorede 10 gange i sidste sæson fra sin position som kant. Han får en utrolig vigtig opgave med igen at løfte SIF's offensiv. Skov er en meget, meget spændende spiller, som SIF lige nu afhønger meget af.

Svagheder:
Det er en tynd trup, SIF kan præsentere. Sådan var det også i sidste sæson, hvor holdet kunne se sig forskånet for alvorlige og mange skader, men denne sæson er startet ærgerligt for SIF, hvis nye angriber Alex er ude hele efteråret. Det er tydeligt, at bredden ikke er stor i Silkeborgs trup, så holdet er ikke mange skader fra at være alvorligt presset.

Han bliver vigtig:
Silkeborg har et stærkt kollektiv, men det er ikke til at komme uden om Robert Skov, som er SIF's bedste offensive kort. Han skal levere, ganske enkelt, for at SIF vinder kampe, og man kan godt forestille sig en situation, hvor træner Peter Sørensen forlanger mindre af Skov defensivt, for at han kan slå til offensivt.

Hold øje med:
Jeppe Okkels ligner til forveksling en tidligere Silkeborg-spiller, nemlig Kasper Dolberg. Den to år yngre SIF'er spiller på kanten, som Dolberg gjorde det i Silkeborg, og han har også lyse lokker. Og ja, han er også et stort talent. Okkels fik kampe i Superligaen i fjor, og den 17-årige SIF'er kan nærme sig mere spilletid med en god forsæson. Flere spillere har forladt SIF, og Peter Sørensen tror tydeligt på ungdomslandsholdsspilleren.

Spørgsmålstegnet:
Hvem skal score målene? Nicklas Helenius er væk, Andreas Albers er væk, og Emil Scheel er væk. Det er 17 Superliga-mål, der er forsvundet. Robert Skov lavede 10 og bliver vigtig, og så skal Skhirtladze, der lavede syv, score endnu flere i den kommende sæson. Men SIF er lige nu meget afhængig af få spillere, og det er farligt.

Bud på placering i grundspillet:
9-13

Sæsonpremiere:
Lyngby BK - Silkeborg IF, søndag den 16. juli klokken 14.00

Statistik fra sæsonen 2016/2017: