Alt om SønderjyskE: VM 2010 er kommet til Haderslev
Foto: Jan Christensen/Getty Images
Superliga

Alt om SønderjyskE: VM 2010 er kommet til Haderslev

Tipsbladet.dk ser frem mod sæsonstarten i Superligaen med fokus på hvert enkelt hold. Denne gang SønderjyskE.

Tipsbladet.dk ser frem mod sæsonstarten i Superligaen med fokus på hvert enkelt hold.

Denne gang SønderjyskE.

Transfers:
Ind: Emil Scheel (Silkeborg IF), Stefan Gartenmann (Heerenveen), Sebastian Mielitz (Greuther Fürth), Rasmus Vinderslev (egne rækker), Mads Hvilsom (Esbjerg fB, lejeaftale), Niki Zimling (Mainz 05)

Ud: Johan Absalonsen (kontraktudløb), Marin Skender (kontraktudløb), Nicolaj Madsen (Vejle Boldklub), Pierre Kanstrup (AGF), Matthias Maak (kontrakt ophævet)

Træningskampe:
SønderjyskE - AC Horsens 3-0
SønderjyskE - Chicago Bridges 2-2

08. juli kl. 13.00: SønderjyskE – Esbjerg fB 

Bud på idealopstilling (4-1-4-1): Mielitz - Pedersen, Gartenmann, Luijckx, Poulsen - Zimling - "Greko", Kløve, Rømer, Scheel - Uhre

Placering i sidste sæson: Nummer 6

Status
Der er ikke mange tilbage i SønderjyskE fra det hold, der blev vicemestre i sæsonen 15/16. Haderslev-klubben har skiftet markant ud i truppen og på trænerbænken det seneste års tid, og denne sommer har klubben ligeledes mistet en række profiler med anfører og evighedsmaskinen Pierre Kanstrup som den største. SønderjyskE har hentet gode afløsere med tidligere landsholdsspiller Niki Zimling som den mest markante, og der kommer flere til i løbet af sommeren, men det er svært at sige noget om, hvor klubben står op til sæsonstart. Claus Nørgaards mandskab er dog langtra det notoriske bundhold, som klubben var for bare få år siden.

Styrker:
Med SønderjyskE ved man, hvad man får. Selv om klubben selvfølgelig udfordrer hierarkiet i Superligaen, kender klubben sin plads, og spillerne ved, hvad deres rolle er på holdet ned til mindste detalje. Denne samhørighed og tålmodighed gennem mange år er blevet klubbens helt store styrke og varemærke, og det gør sønderjyderne til en vanskelig modstander for alle hold i Superligaen.

Svagheder:
SønderjyskE led i foråret under, at mange nye spillere var kommet til klubben. Det var tydeligt, at de indbyrdes forståelser ikke var helt på plads, og da udskiftningen i løbet af sommeren ligeledes har været stor, vil det igen blive et tema i Haderslev, selv om klubben har et klart koncept. I store dele af slutspillet så man et SønderjyskE-hold, der ikke kunne matche topholdene i Danmark. 

Han bliver vigtig:
Troels Kløve er en nøglespiller i SønderjyskE, og nu hvor profiler som Nicolaj Madsen, Johan Absalonsen og Pierre Kanstrup har forladt klubben, skal han også for alvor gå forrest som en leder. Troels Kløve er ikke en spiller, der trækker mange overskrifter, men han er en af de spillere, cheftræner Claus Nørgaard nødigst vil undvære.

Hold øje med
Det kunne godt blive sæsonen, hvor Mikkel Hedegaard for alvor bliver stamspiller i SønderjyskE. Den 20-årige altmuligmand har banket på i Haderslev de seneste par sæsoner, og i seneste sæson scorede han blandt andet to mål i foråret. Hedegaard er godt på vej i sin udvikling, og for nyligt forlængede SønderjyskE også hans kontrakt.

Spørgsmålstegnet:
Hvad er der tilbage i tanken hos Simon Poulsen og Niki Zimling? Begge spillere var med for Danmark ved VM 2010 i Sydafrika, og dermed er det kun syv år siden, at de to tilhørte den absolutte top i Danmark. Det gør de ikke mere, men hvis de rammer topniveauet, kan de gøre en kæmpe forskel for SønderjyskE i Superligaen. Især Zimling er der dog meget usikkerhed forbundet med. 

Bud på placering i grundspillet:
6-9

Sæsonpremiere:
SønderjyskE - Randers FC, lørdag den 15. juli klokken 18.30

Statistik fra sæsonen 2016/2017: