Amankwaa udgik af reserveholdskamp for FCK
Foto: Martin Davidsen/tipsbladet.dk
Superliga

Amankwaa udgik af reserveholdskamp for FCK

Danny Amankwaa fik et skrub 10 minutter før tid og kunne ikke fortsætte, da FC København vandt 4-0 over Lyngby i en reserveholdskamp.

FC Københavns Danny Amankwaa kæmper i denne sæson for at bide sig fast i startopstillingen hos Superliga-holdet, men tirsdag eftermiddag var han i aktion for klubbens reservehold. Undervejs fik han imidlertid et skrub og måtte udgå ti minutter før tid uden at komme på banen igen. Da FC København havde brugt alle sine udskiftninger, måtte holdet fortsætte med ti spillere på banen i reserveholdskampen mod Lyngby. Det oplyser FC København på Twitter. 

Klubben melder ikke noget om, hvorvidt Danny Amankwaa har pådraget sig en skade. 

Reserveholdskampen mellem FC København og Lyngby endte i øvrigt med en FCK-sejr på mål af Erik Johansson, Bashkim Kadrii og Kasper Kusk foruden et selvmål af Lyngbys Phillip Rasmussen. 

FC København havde i øvrigt Federico Santander med i kampen, og det tyder dermed på, at manden fra Paraguay atter kan komme i aktion for den danske mesterklub i Superligaen efter at have været ude med et brud på kindbenet.