• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:

Anders Møller Christensen har kontraktudløb til sommer. Han må derfor forhandle med andre klubber, og den mulighed udnytter han.

Af Søren Hanghøj Kristensen

Den 30. juni udløber Anders Møller Christensens kontrakt i OB. På det tidspunkt vil forsvarsspilleren have fem års erfaring fra den fynske klub, og med en alder på næsten 34 år, kunne det tyde på, at noget nyt skal ske efter denne sæson.

- Jeg snakker ikke med OB lige nu. Det har jeg ikke gjort siden januar måned, siger Anders Møller Christensen til tipsbladet.dk om muligheden for en snarlig forlængelse.

Siden januar har midterforsvareren haft tilladelse til at forhandle med andre klubber, og den mulighed har OB-profilen ikke forpasset. Han er dog glad for at spille i OB og vil på ingen måde lukke døren til den fynske klub.

- Jeg kan snakke med andre klubber, og det gør jeg også. Jeg tager det stille og roligt, for jeg har det fint i OB. Vi må se, hvad fremtiden bringer, slutter Anders Møller Christensen.

Forsvarsspilleren har spillet 178 kampe for OB, siden han kom til klubben fra Esbjerg i 2006.

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020