• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Oliver Okstrøm

Andersen om årets første FCM-træningsuge: Mindre rust end forventet

For Kenneth Andersen var det en glædelig overraskelse at se, hvilken forfatning FC Midtjylland-spillerne kom tilbage i efter jul og nytår.

Af Oliver Okstrøm

FC Midtjylland er ligesom de øvrige Superliga-mandskaber kommet i gang med opstarten, inden side del af Superligaen bliver sat i gang. Hos de danske mestre ser det ud til, at spillerne har været gode til at holde sig fra jule- og nytårsmaden.

Det viser sig nemlig, at de er tilbage i en bedre form end forventet. Det fortæller klubbens cheftræner Kenneth Andersen i et interview på klubbens officielle hjemmeside.

- Spillerne er kommet tilbage i en rigtig god forfatning. Det har testene både mandag og tirsdag vist. Onsdag, torsdag og fredag har vi været på banen, og man ved jo altid, at der er lidt rust, der skal bankes af, når man kommer tilbage - men der var mindre rust, end jeg havde regnet med, fortæller han.

Derudover kommer han også ind på, hvad den første uge er gået med. Her har trænerteamet sat sig sammen og evalueret på, hvad der er godt, og hvad der kan forbedres.

- Her i starten har vi haft fokus på vores defensiv, kan man sige. Vi har kigget på vores pres, som ligger godt i tråd med de fysiske ting, som vi skal gøre. Lidt senere vil vi kigge på det offensive, fortæller FCM-træneren.

Det hele handler ikke kun om træning. Klubben kommer også til at spille fire testkampe forud for forårssæsonen, hvor de først skal møde samarbejdsklubben FC Fredericia, hvorefter en kamp mod den tyske traditionsklub HSV venter.

Derefter skal FCM møde Astana, der slog dem ud af Champions League-kvalifikationen, mens kinesiske Henan bliver sidste modstander, inden Superligaen igen bliver sparket i gang med et opgør mod Vendsyssel på udebane.

Superliga

Mere Superliga

Fokus