Video : Tipsbladet
Superliga

Ankersen har svært ved at glæde sig over comeback

Peter Ankersen var tilbage på banen efter en længere skade.

Højrebacken var tilbage i truppen hos FC København, og fik spilletid, da han blev skiftet ind efter en lille times spil. Men på trods af comebacket, så var der ikke meget at juble over.

- Det gik sådan set udmærket med foden i den halve time jeg fik, men der er ikke meget at glæde sig over, når det slutter på den måde, hverken på eller uden for banen, sagde Peter Ankersen til klubbens hjemmeside efter kampen.

Heller ikke FC København-anføren, William Kvist, havde meget positivt at sige efter kampen, og notere sig at de forsvarende mestre kun kan være tilfredse med en enkelt halv time af kampen.

- Den sidste halve times tid af 1. halvleg er vi tilfredse med, men vi er især skuffede over 2. halvleg, hvor vi slet ikke får lagt det tryk på dem, som vi gerne ville. Så som vi har sagt før, der er stadig meget at arbejde med.

Robin Olsen var ligeledes skuffet over, at det ikke blev til et bedre resultat for københavnerne, men selvom der er købt en række nye spillere ind, så er det ikke forklaringen, siger den dansk/svenske målmand.

- Vi vidste godt det ville blive hårdt, men vi kommer aldrig op og rammer vores niveau. Jeg kan ikke lige stå her bagefter og sige hvorfor, men vi kan ikke forklare det med nye spillere. Det er gode spillere vi har fået, så vi må bare se os i spejlet allesammen og spille bedre.

FC København skal forsøge at komme tilbage på sporet næste lørdag, når de hjemme tager imod AC Horsens, som indtager Superligaens tredjeplads efter en overraskende sæsonstart.