Video : Tipsbladet
Superliga

Ankersen: Jeg skulle have scoret

FCK-spilleren brændte en stor chance i søndagens opgør. Og han burde have scoret, indrømmer han selv.

Peter Ankersen havde muligheden for at blive matchvinder i søndagens New Firm-opgør i Parken. 

FCK-backen drev bolden hele vejen ind i Brøndbyfeltet, men ramte forbi målet. For meget betænkningstid var årsagen, forklarede han selv efter kampen.

- Sådan nogle chancer skal jeg score på. Jeg får et dårligt touch på bolden, og så tøver jeg lidt. Jeg får for meget tid. Havde jeg været mere presset havde jeg bare klasket til den, sagde Ankersen til TV3Sport efter kampen.

- Det er sådan en kamp, der skal vindes. Vi havde overtaget af chancer. De havde lidt løst. Men efter de første 20 minutter sad vi på det meste - inklusiv et straffespark, som ikke blev dømt, sagde Peter Ankersen.