• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Ole Hoffskov

Anthony Jung: Dejligt at være genforenet med Zorniger

Foto: Jan Christensen/Getty Images

Anthony Jung er glad for skiftet til Brøndby og nyder at være genforenet med Alexander Zorniger.

Af Ole Hoffskov

Brøndby IF har i mere end et år haft venstre back-positionen som et fokuspunkt, og Gregor Sikosek har ikke lignet løsningen. Svenn Crone har været en udmærket vikar, men altså heller ikke mere end en vikar. 

Det seneste bud på en brandslukker er tyske Anthony Jung, som Brøndby har lejet i RB Leipzig. Den 25-årige back er lejet for resten af indeværende sæson, og han er glad for skiftet til Brøndby og ikke mindst igen at skulle arbejde under Alexander Zornigers ledelse.

- Det er godt at være genforenet med Alexander Zorniger. Han var en stor del af min beslutning, for jeg kender mentaliteten og filosofien fra Leipzig, hvor vi arbejdede sammen i halvandet år. Jeg kender hans spillestil, men samtidig var det også en god chance for mig for at få spillet nogle kampe, opleve en ny kultur i Danmark og en ny liga, siger Jung til 3point.dk.

Tyskeren debuterede for Brøndby IF i søndagens kamp mod FC Nordsjælland og fik 14 minutter i benene, men han lægger ikke skjul på, at han skal bruge flere for at komme op på sit højeste niveau.

- Jeg er ikke på mit topniveau endnu i forhold til fitness. Jeg arbejder på at komme det så hurtigt som muligt. I Danmark har man en kort sommerpause, og holdet har været på træningslejr og spillet træningskampe. Jeg har ikke deltaget i nogle af dem, så selvfølgelig skal jeg indhente lidt, men det er ingen undskyldning. Jeg skal bare arbejde hårdt og komme helt op i niveau så hurtigt som muligt, siger han.

Anthony Jung spillede 16 Bundesliga-kampe for RB Leipzig i sidste sæson.