Video : Tipsbladet
Superliga

Atalanta-træner efter vanvittig nullert: Minder om FCK-kampen

Atalanta fik på forunderlig vis ikke kuglen i mål mod Empoli mandag aften, og det minder Atalanta-træner Gian Piero Gasperini om opgøret mod FC København tidligere på sæsonen.

Atalanta kæmper en hård kamp om de europæiske pladser i Serie A, og med en sejr mandag aften over danske Jacob Rasmussen og Empoli var klubben kommet op på siden af AC Milan på den Champions League-givende fjerdeplads. 

Opgøret endte dog på forunderlig vis uden scoringer. Hjemmeholdet fra Atalanta havde svimlende 32 afslutninger, hvor af 18 af dem var indenfor målrammen. Det kampbillede minder Atalanta-træner Gian Piero Gasperini om opgøret mod FC København. 

- Vi er selvfølgelig triste over det her resultat, fordi vi var så uheldige. Efter 10 minutter havde vi allerede haft et par 100%-chancer. Men aftener som disse kan ske, når man ikke afgører det. Det så vi tidligere på sæsonen mod FC København, hvor vi heller ikke fik lukket kampen, siger Gian Piero Gasperini til Sky Sports Italia. 

Med det ene point er Atalanta at finde på sjettepladsen i Serie A med 53 point.