Video : Tipsbladet
Premier League

Atletico melder sig ind i kampen om Morata

Ifølge Goal skulle Diego Simeones mandskab også udvise interesse i at hente Alvaro Morata på en lejeaftale.

Så sent som onsdag offentliggjorde Sevillas sportsdirektør, at klubben forsøgte at hente Alvaro Morata på en lejeaftale, som potentielt kan udmunde i en permanent transfer -  samlet værdi: £40 millioner.

Den pris kan nu risikere at blive budt op, for ifølge Goal har en anden spansk storklub, Atletico Madrid, meldt sig ind i kampen om angriberens underskrift.

Mediet skriver, at Moratas agent i løbet af de kommende 48 timer skal mødes med udsendinge fra den spanske hovedstadsklub.  Gårsdagens rygter forlød, at Morata var ivrig efter at vende tilbage til sit hjemland, men Goal beretter i dag, at han ville foretrække at vende hjem til Madrid, hvor familie og venner er tættere på ham.

En fåmælt Diego Simeone ville dog hverken be- eller afkræfte rygterne om interessen i Morata.

- Jeg taler ikke om spillere, som ikke er hos os, men kun om dem, som er, udtalte Simeone efter onsdagens remis mod Girona.