• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Martin Davidsen

Avis: AGF er enig med 'Duncan' - men FCM siger nej

Avis: AGF er enig med 'Duncan' - men FCM siger nej
Foto: Gregers Tycho/Polfoto

AGF og Morten 'Duncan' Rasmussen er enige om betingelserne i en ny kontrakt, men FC Midtjylland har endnu ikke accepteret et bud fra AGF. Det skriver JP Aarhus.

Af Martin Davidsen

Det er på mange måder en speciel kamp, der afvikles i eftermiddag, når FC Midtjylland og AGF tørner sammen i en god, gammeldags vintertest. Der er naturligvis et element i, at AGF-træner Glen Riddersholm skal stå over for sine gamle venner fra Herning, men der også en aktuel transfersag, der præger optakten til kampen. 

FC Midtjyllands angriber Morten 'Duncan' Rasmussen har længe været sat i forbindelse med AGF, men endnu er der ikke en afklaring på situationen. Nu skriver Jyllands-Posten, at AGF og Morten 'Duncan' Rasmussen faktisk er enige om angriberens egne vilkår i en potentiel AGF-kontrakt, men der er altså fortsat en hurdle i forhold til FC Midtjylland. 

FC Midtjylland har endnu ikke accepteret et bud fra AGF, og det tyder altså på, at Aarhus-klubben skal lægge flere penge på bordet for at få 'Duncan' til klubben denne vinter. Morten 'Duncan' Rasmussen har kontraktudløb i FC Midtjylland til sommer, hvor han kan skifte kvit og frit, men hvis AGF vil have spilleren nu, kræver det en transfersum. 

Glen Riddersholm afviser over for Jyllands-Posten at gå ind i detaljer omkring situationen med Morten 'Duncan' Rasmussen, der i princippet kan komme i aktion for FC Midtjylland mod AGF i eftermiddag. 

- Jeg ved faktisk ikke, om ”Duncan” spiller. Indtil nu har der været meget snak, men ikke så meget konkret. Nu må vi se, siger Glen Riddersholm til avisen. 

Superliga

Mere Superliga

Fokus