Avis: AGF-stopper hastet til hospital - frygt for brækket kæbe
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

Avis: AGF-stopper hastet til hospital - frygt for brækket kæbe

AGF risikerer at måtte undvære en af hjørnestenene i forsvaret i de kommende uger.

En brækket kæbe kan være resultatet for Niklas Backman efter et sammenstød i slutningen af mandagens kamp mellem AGF og SønderjyskE.

Den svenske forsvarsspiller stødte tilsyneladende sammen med AGF-målmanden, Aleksandar Jovanovic, og herefter modtog han behandling af hjemmeholdets lægestab, inden han spillede kampen færdig.

Efterfølgende blev han dog fragtet til hospitalet, og her lyder frygten ifølge Ekstra Bladet på en brækket kæbe.

AGFs kommunikationschef, Søren Højlund Carlsen, bekræfter samtidig over for avisen, at svenskeren tog direkte på hospitalet efter kampen, men kommunikationschefen ville ikke fortælle, hvad den svenske forsvarsspiller skulle undersøges for.

Kampen mellem AGF og SønderjyskE endte uden mål, og dermed er fortsat blot to point til forskel mellem de to mandskaber, der er placeret på henholdsvis 11. og niendepladsen.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.