Video : Tipsbladet
Superliga

Avis: Alle ansatte i Randers FC går ned i løn

Ansatte i Randers FC kommer efter sigende til at gå 15 procent ned i løn i tre måneder.

Coronakrisen kradser også i Randers FC, og her går alle ansatte nu 15 procent ned i løn over en periode på tre måneder, skriver Ekstra Bladet.

Sportschef Søren Pedersen ønsker ikke at kommentere på oplysningerne, men hvis de stemmer overens med virkeligheden, går kronjyderne i fodsporene på FC København, Brøndby og AaB.

Læs også:Bedst og værst: Hæl og tå i Silkeborg-opvisning

Ifølge Ekstra Bladet var det på tale, at de ansatte skulle gå ti procent ned i løn det næste halve år, men sådan endte det altså ikke.

Det betyder desuden, at der formentlig venter minimal Randers-aktivitet i løbet af det kommende transfervindue.

Læs også:Randers skal ud af minikrisen: Må undvære kaptajnen mod Hobro

Avisen skriver ydermere, at klubben inden coronavirussens indtog var i seriøs dialog med to investorer, der gerne ville købe klubben, men det hele er blevet sat på pause af den krise, vi befinder os i.

Det forlyder, at en officiel udmelding fra Randers FC er lige på trapperne.

Læs også:Randers-angriber tæt på at skifte til norsk klub

Læs også:Ekspert revser lydløse Brøndby-fans: Det er for ringe

Læs også:Djiby Fall blev guld værd for Randers FC: Så beskeden var hans første løn