Avis: Andrew Hjulsager bliver i Celta Vigo
Foto: Getty Images
Superliga

Avis: Andrew Hjulsager bliver i Celta Vigo

Andrew Hjulsager misser skifte og bliver dermed i Celta Vigo

Andrew Hjulsager har angiveligt forsøgt at lande en aftale med en dansk klub frem mod transferdeadline, men nu skriver Marca, at jagten er afsluttet med uforrettet sag.

Den tidligere Brøndby-spiller har blandt andre været sat i forbindelse sin tidligere klub på Vestegnen, og FC Midtjylland har også været nævnt på rygteplan, men ifølge Marca bliver danskeren i Celta Vigo, hvor han med stor sandsynlighed ikke har udsigt til ret meget spilletid.

Celta Vigo havde givet Andrew Hjulsager grønt lys til et klubskifte.

Tipsbladet.dk har hele fredagen forsøgt at få en kommentar fra Andrew Hjulsagers agent, Søren Lerby.