Video : Tipsbladet
Superliga

Avis: FC København tæt på at hente dansk keeper tilbage

FC København kan være tæt på at hente en gardering til målmandspladsen.

Jesse Joronen og Stephan Andersen.

FC København leder efter en gardering til målmandspositionen, og nu ser klubben ud til at have fundet sin mand.

Det er Ekstra Bladet, der erfarer, at 21-årige Frederik Ibsen er tæt på at vende tilbage til FC København efter bare en enkelt sæson i Vendsyssel.

For et år siden hentede Vendyssel keeperen i FC København, men han mistede pladsen i målet til Nicolai Flø, som Vendsyssel fandt i Silkeborg.

Siden Kim Christensen indstillede sin karriere i sommer, har FCK været på udkig efter en tredjekeeper. Og den tredjekeeper ser altså ud til at blive Frederik Ipsen.

Målmanden har ifølge Transfermarkt et år igen af sin aftale, så der bliver tale om en overgangssum. 

Salget af målmanden kan meget vel betyde, at Vendsyssel er i markedet efter en ny målmand.