• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Victor Risager

Avis: FC Midtjylland får fem millioner for amerikansk keeper

Foto: Getty Images

FC Midtjylland tjener knap fem millioner kroner på et salg af Bill Hamid, meddeler Washington Post.

Af Victor Risager

Bill Hamid har siden sommeren 2018 været udlejet fra FC Midtjylland til amerikanske D.C. United, og den lejeaftale udløber ved årsskiftet. Det ser dog ikke ud til, at den amerikanske målmand skal retur til Herning.

D.C. United bekræftede således mandag, at klubben forhandler med Superligaens førerhold om at beholde Bill Hamid.

Læs også:Sviatchenko vil holde FCK på afstand: Får de en lillefinger, tager de armen

Og nu meddeler den amerikanske avis Washington Post også, at en handel er tæt på at være på plads.

Ifølge avisen er Bill Hamid og D.C. United allerede enige om en langvarig aftale, er vil gøre ham den bedst betalte målmand i MLS. De skriver samtidig, at FC Midtjylland vil få knap fem millioner danske kroner for den amerikanske keeper.

Læs også:Amerikansk klub bekræfter: Forhandler med FC Midtjylland

Bill Hamid, 29 år, kom til FC Midtjylland fra netop D.C. United på en fri transfer i januar 2018, men det lykkedes ham ikke at slå førstevalget Jesper Hansen af. Hamid nåede blot tre kampe, før han blev sendt tilbage til MLS.

Siden har han været en succes i D.C. United, hvor han har startet 47 af 49 kampe og var nomineret til prisen som årets målmand i MLS i 2019 – prisen vandt Vito Mannone fra Minnesota United dog.

---------------------------

Se masser af fede Europa League-kampe med Tottenham, Arsenal, Leicester og Napoli på Dplay - spotpris til tipsbladet.dk-læsere. SE MERE HER.

Superliga

Mere Superliga

Fokus