Video : Tipsbladet
Superliga

Avis: FC Midtjylland præsenterer Sviatchenko i morgen

Ifølge Ekstra Bladet er det Erik Sviatchenko, der præsenteres, når FC Midtjylland holder pressemøde i morgen.

I morgen klokken 09.10 afholder FC Midtjylland pressemøde i Billund Lufthavn. Her er det med stor sandsynlighed danske Erik Sviatchenko, der skal præsenteres. Det erfarer Ekstra Bladet.

FC Midtjylland henter nemlig Erik Sviatchenko på en lejeaftale, der gælder til sommer.

Tidligere har den danske forsvarsspiller ellers været rygtet til FC København, men nu ser det ud til, at Erik Sviatchenko i stedet vender hjem til Danmark for at repræsentere FC Midtjylland. Oplysningerne er over for tipsbladet.dk blevet bekræftet af en central kilde.

For to år siden var det ellers FC Midtjylland, som forsvarsspilleren dengang forlod til fordel for Celtic. Men efter manglende spilletid er det atter blevet tid til at tørne ud i Superligaen for Erik Sviatchenko.

Desuden har danskeren repræsenteret A-landsholdet i fem omgange.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.