Video : Tipsbladet
Superliga

Avis: FC Nordsjællands stadionleje kan stige markant

FC Nordsjælland risikerer en markant stigning i leje af Right to Dream Park.

En ny stadionaftale mellem Furesø Kommune og FC Nordsjælland kan være på trapperne, efter at den nuværende af sin slags kan opsiges pr. 1. april, men en sådan aftale har lige nu lange udsigter, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Ifølge avisen kan der vente FC Nordsjælland, der lejer Right to Dream Park af Furesø Kommune, en markant stigning i stadionleje.

FC Nordsjælland betaler lige nu fem millioner om året for leje af Right to Dream Park - tre millioner i leje og godt to millioner i el, vand og varme. Denne leje risikerer at stige til 10 millioner kroner om året i en ny aftale, og det er ikke bare en markant stigning set med FCN-briller - det er også langt mere end, hvad andre klubber med tilsvarenede stadions betaler i leje.

Frederiksborg Amts Avis skriver, at den gennemsnitlige leje ligger i omegnen af 1,5 millioner kroner om året, og i nogle af tilfældene er det inklusiv forbrug og/eller lokaler til administrationen. Det er det leje, FC Nordsjælland også vil ned på i en ny aftale.

FC Nordsjælland er nummer seks i Superligaen.