Video : Tipsbladet
Superliga

Avis: FCN-talent nærmer sig forlængelse

Den 17-årige midtbanespiller Jacob Steen Christensen skal være tæt på at forlænge med FC Nordsjælland.

De går aldrig ned på store talenter i FC Nordsjælland, og i denne sæson har flere af klubbens egenproducerede spillere bidt sig fast på Superliga-mandskabet. Det gælder blandt andre midtbanespilleren Jacob Steen Christensen.

Før denne sæson havde "Jaxe" ikke spillet et eneste minut i Danmarks bedste fodboldrække, men søndag spillede han sin kamp nummer seks, da han startede inde i FC Nordsjællands 1-2-nederlag til FC København. Jacob Steen Christensen assisterede Andreas Skov Olsen ved Farum-klubbens enlige scoring.

17-årige "Jaxe" ligner for alvor fremtidens mand på midtbanen i FC Nordsjælland, og ifølge Ekstra Bladet er der da også ved at blive lagt sidste hånd på en kontraktforlængelse til gymnaiseeleven, der ikke er bange for at tackle igennem på en fodboldbane. Fire gule kort i seks Superliga-kampe indikerer, at han lige skal finde balancen i den forbindelse.

Næste opgave for Jacob Steen Christensen og FC Nordsjælland i Superligaen er hjemme mod SønderjyskE.