Video : Tipsbladet
Superliga

Avis: Hjulmand er ude af Brøndby-billedet

Brøndby har et stykke tid haft kig på Kasper Hjulmand som ny cheftræner, men interessen for den tidligere FC Nordsjælland-træner er nu blevet droppet.

Jan Bech Andersen havde sat den 1. maj som skæringsdatoen for jagten på en ny permanent Brøndby-træner. Den plan skulle ikke vise sig at holde – og det skyldtes formentlig Kasper Hjulmand.

Den tidligere FC Nordsjælland har trukket sin beslutning om fremtiden i langdrag, og endnu er det uvist, hvor han fortsætter sin trænerkarriere, men det bliver ikke hos Brøndby.

Ekstra Bladet kan mandag aften rapportere, at Ebbe Sand og den øvrige del af Brøndby-ledelsen har valgt at droppe Kasper Hjulmand, som ellers har stået meget højt på ønskelisten hos klubben fra Vestegnen.

I stedet virker det mest sandsynligt, at Kasper Hjulmand vil søge mod udlandet for at finde sin kommende arbejdsgiver, og hos Brøndby er flere andre kandidater også meldt ude af billedet.

Avisen kan ydermere også fortælle, at Rene Weiler har været et emne for Brøndby. Dog har schweizeren, der blandt andet har en fortid i Anderlecht, ikke været i konkrete forhandlinger om jobbet som Brøndby-træner.

Mens trænersituationen i Brøndby trækker ud, er det fortsat Martin Retov, der varetager jobbet på midlertidig basis – men det lader heller ikke til, at den tidligere midtbanespiller kommer til at være mere end en midlertidig løsning.

Kasper Hjulmand bliver dog ikke manden, der skal stå i spidsen for Brøndby.