Avis: Norsk klub henter tidligere Brøndby-angriber
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

Avis: Norsk klub henter tidligere Brøndby-angriber

Den tidligere Brøndby-angriber Holmbert Fridjonsson skal bombe Aalesund tilbage i Norges fineste selskab.

Den islandske angriber Holmbert Fridjonsson var i sæsonen 2014/2015 udlejet fra Celtic til Brøndby IF, og han scorede to mål i 14 kampe for de blå-gule - et i Superligaen og et i pokalen. De seneste par år har angriberen slået sine folder hjemme på Island, men nu er han atter klar til at forlade vulkanøen.

Islandske medier har i et stykke tid skrevet, at Holmbert Fridjonsson var på vej til Aalesund i Norge, og nu melder smp.no, at aftalen er på plads, og at den tidligere Brøndby-spiller skal bombe for klubben, der i den kommende sæson huserer i Norges næstbedste række efter nedrykningen i 2017.

I Aalesund bliver Holmbert Fridjonsson blandt andre holdkammerat med danske Mikkel Kirkeskov, mens han er hentet ind som en direkte afløser for Mustafa Abdellaoue, der har en fortid i FC København og OB.

24-årige Holmbert Fridjonsson scorede 11 ligamål for Stjarnan i 2017.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.