Video : Tipsbladet
Superliga

Avis: Tidligere topspillers søn træner med i AaB

Den 17-årige Kelvin Yeboah træner i øjeblikket med hos AaB.

Efternavnet Yeboah ringer måske en klokke hos nogle af de lidt ældre fodboldinteressere danskere, som tænker tilbage på den ghanesiske angriber, Anthony Yeboah, der specielt i 90'erne bragede mål ind for klubber som Einracht Frankfurt, Leeds United og Hamburger SV. 

Nu er der landet en Yeboah i Danmark, men det er dog ikke den tidligere topspiller - men derimod hans søn. 17-årige Kelvyn Yeboah bliver nemlig testet hos AaB i disse dage, skriver NORDJYSKE

- Det er et spændende navn, som vi gennem vores netværk blev tilbudt, og så har vi sagt ja til at se ham an i en uge, fortæller Allan Gaarde til lokalavisen.

Den unge afrikaner er dog ikke en spiller, som AaB regner med kan gøre en forskel på førsteholdet allerede nu. Derimod vil nordjyderne forsøge at udvikle Kelvin Yeboah, hvis klubben beslutter sig for, at de kan bruge ham efter prøvetræningen.