Video : Tipsbladet
Superliga

Avis: Vendsyssel FF lurer på tidligere Malmö-profil

Vendsyssel FF holder øje med svenske Agon Mehmeti, skriver Sportbladet.

Januars transfervindue nærmer sig, og i Vendsyssel FF har man allerede landet den første forstærkning i form af midtbanespilleren Francisco Junior, der kommer til Superliga-oprykkerne fra Strømsgodset.

Efterfølgende er Vendsyssel FF blevet tvunget ud i en jagt på en ny sportsdirektør, efter Glen Riddersholm har sagt op for at blive cheftræner i SønderjyskE, men der skal sandsynligvis også hentes flere nye spillere, og nu skriver Sportbladet, at den svenske angriber Agon Mehmeti er et emne.

Ifølge avisen er der interesse fra Sverige for 29-årige Agon Mehmeti, men Vendsyssel FF og Dinamo Bukarest skal også have haft følerne ude. 

Agon Mehmeti er i øjeblikket klubløs efter senest at have optrådt for Oxford United, og de seneste par sæsoner har ikke været gode for svenskeren, der har levet lidt en nomadetilværelse med ophold i Italien, Portugal, Norge, Tyrkiet og England. Angriberen havde sin klart bedste periode i Malmö FF, som han har repræsenteret i to omgange - Mehmeti var blandt andet en del af det MFF-mandskab, Åge Hareide kvalificerede til Champions League-gruppespillet.

Agon Mehmeti er født i Albanien, men rykkede til Sverige som to-årig. Han har spillet en række svenske U-landskampe samt tre A-landskampe for Albanien.