Backman: Det har været et hårdt efterår
Foto: Allan Høgholm/Getty Images
Superliga

Backman: Det har været et hårdt efterår

I sit første halvandet år var Niklas Backman fast mand for AGF, når han var klar, men i denne halvsæson har han mest varmet bænket. Det har ikke været sjovt, men desto større var glæden, da han i sidste startede inde.

Både Glen Riddersholm og David Nielsen har i denne sæson foretrukket Jesper Juelsgård som makker til Pierre Kanstrup i det centrale forsvar i AGF, og dermed har Niklas Backman oftest været sorteper, når holdet skulle sættes.

Da AGF mødte lokalrivalerne fra Randers FC for snart to uger siden, var Backman dog tilbage i startopstillingen, da Juelsgård sad ude med en skade. Det glædede den høje svensker, der ellers har været gennem en halvsæson, der ikke har været blandt karrierens bedste.

- Det skal ikke være nogen hemmelighed, at efteråret har været en hård periode for mig, så derfor var det selvfølgelig en fantastisk følelse at gøre comeback mod Randers og igen få Superliga-minutter i benene. Det har jeg stræbet efter i lang tid, siger Niklas Backman i kampprogrammet til morgendagens hjemmekamp mod Silkeborg IF.

Spørgsmålet er, om Backman får genvalg i midterforsvaret til den kampe. Juelsgård gik før ud fra træning, da tipsbladet.dk aflagde besøg på Fredensvang torsdag, så noget tyder på, at han bliver skånet.

En mulighed er også, at Juelsgård glider ud på backen, som han har spillet det meste af sin karriere - hvis han altså er klar nok til at spille. Cheftræner David Nielsen har i forvejen overvejelser nok, hvad angår startopstillingen.

Daniel A. Pedersen og Kasper Junker har begge karantæne, mens Adama Guira og Alexander Juel Andersen sidder ude med skader, og målmand Aleksandar Jovanovic er tvivlsom til opgøret.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.