Video : Tipsbladet
Superliga

Bashkim Kadrii efter vildt comeback: Vi skulle have lukket kampen før

Bashkim Kadrii glædede sig over den vanvittige afslutning mod FC Nordsjælland, men mener, at OB burde have lukket kampen før.

Bashkim Kadrii scorede det sidste mål i det 95. minut, da OB fredag aften sikrede et point efter en uafgjort mod FC Nordsjælland. Det mål fuldendte et flot comeback for OB, der efter 87 minutter var bagud 2-0.

Men selvom han glæder sig over at have hentet et point, var Kadrii ikke helt tilfreds efter kampen. OB skulle nemlig have lukket kampen før, fortalte han til TV3 Sport umiddelbart efter kampen.

- Vanvittigt. Vi kommer tilbage og får et point. Men jeg skylder lidt. Vi skulle have lukket kampen før, desværre, men vi får et point, og det er det bedste, vi kan få med lige nu.

- Vi er bagud med to, og vi laver to mål i de sidste fem minutter, så selvfølgelig er et point nok. Men jeg kunne også selv have afgjort det noget før, så det er lidt ærgerligt, men vi skal være okay tilfredse, fortæller Kadrii.

Kadrii tilføjede, at han især var utilfreds med OB's presspil og energi i starten af kampen. 

Resultatet betyder, at OB er nummer fire i Mesterskabsspillet. De har et point op til Esbjerg fB, som de gæster i næste spillerunde.