Video : Tipsbladet
Superliga

Bashkim Kadrii på vej væk fra Randers og FCK: Der er nogle ting i gang

Den dygtige angriber er på vej væk fra Randers, hvor lejeaftalen udløber, og FCK, hvor han er på kontrakt.

Han var en stærkt medvirkende faktor til, at Randers FC mandag aften klarede frisag og også næste sæson er at finde i dansk fodbolds bedste række, men når Superligaen starter igen i juli, er Bashkim Kadrii ikke længere en del af Randers FC.

Lejeaftalen med kronjyderne udløber ved afslutningen af denne sæson, og så skal den danske angriber tilbage til FCK, der har ham på kontrakt frem til årsskiftet.

Men heller ikke i FCK regner Kadrii med at fortsætte - således fortæller han, at der arbejdes på noget i forhold til fremtiden.

- Selv om jeg har haft det rigtig godt her, er det, som tingene står nu, ikke sandsynligt, at jeg fortsætter. Som udgangspunkt har jeg en kontrakt med FCK, men der er gang i nogle ting, som gør, at jeg kan sige, at det heller ikke bliver der, jeg spiller, siger Bashkim Kadrii til Ekstra Bladet og forklarer:

- Hvor det så er? Det har jeg ingen kommentarer til lige nu.

Bashkim Kadrii scorede syv gange og stod for 10 assists i Randers i denne sæson.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.