Video : Tipsbladet
Superliga

Bech klarmelder sig mod OB

Uffe Bech er til disposition for Alexander Zorniger, når Brøndby IF skal spille i næste runde.

Da Brøndby IF inden landsholdspausen slog AaB med 3-1, var det uden Uffe Bech, der måtte melde fra på grund af et tryk i hofteskålen.

Man prøvede ellers at få Bech klar til det opgør, men det lykkedes altså som bekendt ikke.

Nu er smerterne dog væk, og det gør, at han igen er i spil til en plads i startopstillingen, når Brøndby IF på mandag skal møde OB, fortæller han selv.

– Jeg er klar igen. Jeg har trænet med holdet torsdag og fredag i sidste uge, og også trænet fuldt med de sidste par dage, så jeg er fuldt tilbage, siger Uffe Bech til 3point.dk.

Brøndby IF ligger inden næste runde på sjettepladsen.