Video : Tipsbladet
Superliga

Bed modstander: Udlejet United-målmand idømt lang karantæne

Kieran O'Hara, der er udlejet fra Manchester United til Burton, er blevet idømt seks spilledages karantæne for at bide en modstander.

Kieran O'Hara blev i sommer udlejet fra Manchester United til Burton, og her har den 23-årige målmand gjort en fin figur med ni clean sheets i 33 kampe. 

Burton får dog ikke glæde af O'Hara i de kommende seks kampe, men det skyldes ikke en skade til målmanden. 

Derimod er O'Hara blevet idømt seks spilledages karantæne for at have bidt Peterboroughs Sammie Szmodics i de to holds opgør i lørdags. 

Burton-manager Nigel Clough har fortalt, at O'Hara afviser at have bidt Szmodics, men FA har nu fundet ham skyldig og idømt ham en længere karantæne samt en bøde. 

O'Hara har endnu ikke optrådt for Manchester Uniteds førstehold.

Det hører til sjældenhederne, at spillere vælger at bide en modstander, men det er dog ikke første gang, at det sker i britisk fodbold. Tilbage i 2013 blev den daværende Liverpool-profil Luis Suarez idømt 10 spilledages karantæne for at bide Chelseas Branislav Ivanovic.