Bedst og værst: Amini sled og slæbte i ny nullert
Foto: Anita Graversen / Getty Images
Superliga

Bedst og værst: Amini sled og slæbte i ny nullert

Tipsbladet.dk zoomer ind på grundspillets sidste Superliga-kamp på Ceres Park i Aarhus.

AGF - AaB 0-0

Kampens bedste:

AGF: 
Mustafa Amini leverede en stor arbejdsindsats på midtbanen, hvor han gang på gang sugede bolden til sig og fik brudt AaB-opspillet. Den lille australier fyldte meget og var gang på gang også med til at sætte fart på sit holds angreb i en kamp, der var præget meget af den dårlige bane.

AaB: 
Kasper Kusk gjorde hvad han kunne for at gøre AaB farlige og var med i det meste af nordjydernes offensiv. Men på trods af mange godhjertede forsøg blev det sjældent rigtigt farligt, og til sidst slap kræfterne op, og en udskiftning var på sin plads. 

Kampens værste:

Dino Mikanovic lykkedes slet ikke med sine ellers ganske mange fremryk på kanten. Hans indlæg blev for ofte slået helt skævt og den iltre kroat fik tidligt i kampen et meget klart gult kort efter et alt for voldsomt frispark, der heller ikke giver plusser i bogen. 

Kampens detalje:

Altmulig-manden Jens Stage blomstrer for AGF i dette forår, hvor han scorer mål og laver finurlige ting på banen. Undervejs i første halvleg diskede Stage op med en ren Zidane/Laudrupsk piruette med bolden, da satte flere AaB-spillere af og åbnede for en ganske stor chance til hjemmeholdet.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.