Bedst og værst: Andreas Skov Olsen fejrer kåring på Robben-manér
Foto: Lars Rønbog / Getty Images
Superliga

Bedst og værst: Andreas Skov Olsen fejrer kåring på Robben-manér

Tipsbladet.dk zoomer ind på den dramatiske deler mellem FC Midtjylland og FC Nordsjælland mandag aften.

FC Midtjylland - FC Nordsjælland: 3-3 (1-2)

1-0 Andreas Skov Olsen (5.) (str.)
1-1 Mads Thycosen (14.)
1-2 Andreas Skov Olsen (33.)
2-2 Evander (71.)
2-3 Evander (73.)

Kampens bedste:

FC Midtjylland:

Evander scorer to mål på to minutter og får udlignet FC Nordsjællands føring i en kamp, som gæsterne op til de to mål havde meget godt styr på. 


FC Nordsjælland:

Andreas Skov Olsen som kort inden kampstart er kåret til månedens spiller i Superligaen bomber videre. Efter blot fem minutters spil er han på pletten igen, da han scorer på et straffespark begået af Paul Onuachu. Efter lidt over en halv times spil, scorer han et vanvittigt flot mål, hvor han trækker ind i banen og lægger bolden flot ind i det lange hjørne. 

Kampens værste:

Paul Onuachu som blev udvist i sidste weekend, fik sin karantæne ophævet, så han var klar til aftenens opgør. Det viste sig at være en dårlig ide, da han begik et klodset straffespark efter fem minutter. Straffesparket blev et startskud til en af de dårligste halvlege på hjemmebane fra de forsvarende mestre fra Herning. Ved stillingen 3-3 fik Mayron George tre enorme muligheder for at bringe FC Midtjylland foran for første gang i opgøret, og han må ærgre sig over, at midtjyderne kun slap fra kampen med et enkelt point. 

Kampens detalje:

Andreas Skov Olsens mål til 2-1 er af høj klasse. I optakten til kampen udtaler han, at et af hans store idoler er Arjen Robben, og målet til 2-1 må siges at være en replika af, hvad der over en længere årrække har været ikoniske mål fra hollænderen. Den unge angriber er nu et enkelt mål fra at tangere Peter Møllers rekord som den mest scorende teenager i Superligaen.