Video : Tipsbladet
Superliga

Bedst og værst: Anføreren sparkede OB i top seks

Tipsbladet.dk har zoomet ind på fredagens tidlige Superliga-opgør mellem OB og Hobro

Odense Boldklub – Hobro IK: 1-0 (1-0)
1-0 Janus Drachmann 9’

Kampens bedste
Odense Boldklub
OBs bedste spillere fredag aften skal findes på midtbanen. Janus Drachmann blev matchvinder med en flot scoring, og den fynske kaptajn lagde derudover en enorm arbejdsindsats for dagen. Hans midtbanemakker Troels Kløve spillede også en god kamp med stort løbepensum og en god boldomgang. Jeppe Tverskov i det fynske forsvar spillede også en stærk kamp med stort overskud og sikkert spil. 

Hobro IK
Jesper Rask har været udsat for meget kritik i Hobro-målet i denne sæson, men keeperen spillede en stor kamp i Odense fredag aften. Hobro fik en utrolig dårlig start, og hvis ikke Jesper Rask havde disket op med flere gode redninger, kunne nederlaget have blevet meget større for nordjyderne.

Kampens værste:
Generelt er det ikke meget positivt, der kan siges om Hobros præstation fredag aften. Nordjyderne kom sløjt fra start, og det var som skrevet en stærk målmandspræstation, der holdte dem inde i opgøret i første halvleg. Hobros norske angriber Julian Kristoffersen havde igen fået chancen fra start, men det var ikke meget den høje nordmand lykkedes med, og han blev også ofret med ti minutter tilbage af opgøret. Han var dog den spiller i kampen, der havde løbet mest, da han blev skiftet ud.

Kampens detalje:
OB var ikke til at styre i første halvleg, og de førte også skudstatistikken med hele 12-4 i pausen. Det er altså et tegn på dominans, og flere afslutningerne var mere end nærgående. Desuden er det værd at nævne, at kampens matchvinder Janus Drachmann scorede sit første mål i over to år i aftenens kamp.