FC Nordsjælland - Esbjerg fB 1-2 (1-1)
1-0 Mohammed Kudus (38.)
1-1 Yuri Yakovenko (42.)
1-2 Carlo Holse (58.)
Kampens bedste:
FC Nordsjælland:
Det blev ikke til mål fra Andreas Skov Olsens side, men det var tæt på, da han ramte overliggeren. Derudover gjorde han livet særdeles surt for EfB-forsvaret i løbet af kampen, og han havde da også en afgørende fod med i det enlige mål, som FC Nordsjælland fik scoret, da han snuppede anden-assisten til scoringen.
Esbjerg fB:
Foruden scoringen til 1-1, så leverede Yuri Yakovenko en rigtig god kamp, hvor han diskede op med en placeringsstærk indsats. Men målet alene giver også en del plusser i bogen, da han viste forudseenhed og flotte skudfærdigheder. Derudover var Carlo Holse også flyvende i opgøret.
Kampens værste:
Karlo Bartolec spillede sådan set en fin kamp, men fejlen ved målet til 1-1 var med til at sætte EfB i gang i en periode af kampen, hvor FC Nordsjælland lige var kommet foran.
Kampens detalje:
Hele opspillet og scoringen til 1-0 for FC Nordsjælland var meget FCN'sk, og man kunne se, at det var lige efter fodboldens ABC, at Kudus til sidst kunne sætte hovedet på bolden og score for hjemmeholdet.