Video : Tipsbladet
Superliga

Bedst og værst: Drømmehug sikrede Randers godt udgangspunkt

Vi har kigget nærmere på opgøret imellem FC Helsingør og Randers FC.

FC Helsingør - Randers FC 1-1 (1-0)
Matheus Leiria 1-0 (29')
Bashkim Kadrii 1-1 (87')

Kampens bedste
FC Helsingør:

Mens FC Helsingør har et par brasilianere, der ofte leverer noget flot offensivt spil, skal de defensive spillere have ros for præstationen imod Randers FC. Således holdt Pascal Gregor og Søren Henriksen i store dele af kampen Eero Markkanen fra fadet, og det var også begrænset, hvad Randers FC kom frem til af chancer. 

Randers FC:
Saba Lobzhanidze og Bashkim Kadrii er to af Randers FCs største offensivprofiler, men mod FC Helsingør var Mikkel Kallesøe bedre end begge. Han leverede en stor arbejdsindsats med en håndfuld gode løb op ad banen, mens han leverede en koncentreret defensiv indsats. Tobias Damsgaard var også stærk i det defensive arbejde i højresiden.

Kampens værste:
Eero Markkanen har endnu ikke scoret sit første Superligamål, men det er ikke fordi han ikke har fået chancerne til det. Mod FC Helsingør fik han hurtigt en enorm chance, men han sparkede i stedet hul i luften. Han vandt heller ikke meget i luften, hvor han ellers bør have sin force, og fik også en dum advarsel i starten af anden halvleg.

Kampens detalje:
Det er ikke i nedrykningsplayoff, at man forventer de smukke mål, men det er der ingen, der har fortalt Bashkim Kadrii. I slutminutterne fik Randers FC et frispark fra en skarp vinkel, og det hamrede Bashkim Kadrii i nettet. En fantastisk frisparksperle. 


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.