Esbjerg fB - FC København 0-1 (0-1)
0-1 Andreas Cornelius 29´
Kampens bedste:
Esbjerg fB
Jeppe Andersen spillede en stor kamp for Esbjerg-mandskabet søndag aften. Kæmpede flot på kanten, hvor han leverede flere gode detaljer. Trak flot ind i banen og var med både offensivt og defensivt. Måtte udgå med en skade i slutfasen.
FC København
FC København ser ud til at have lavet et massivt scoop ved at hente Ludwig Augustinsson til klubben. En back der både kan lukke af samt deltage offensivt. Slår fantastiske indlæg, og lagde på ny op til en scoring. På ny en stor kamp af Augustinsson.
Kampens værste:
Robin Söder spillede en anonym kamp søndag på Blue Water Arena. Kiksede mange afleveringer, og blev udskiftet i anden halvleg. Var ufarlig og havde svært ved at bryde igennem FCK-defensiven.
Kampens detalje:
Ludwig Augustinsson blev igen manden bag en flot assist for FC København. Fandt Andreas Cornelius med et godt indlæg, mens angriberen kvitterede med en scoring. Samtidig en uheldig situation for Esbjerg-keeper Martin Dubravka.