• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Kristian Porse

Bedst og værst: Evanders forarbejde reddede FCM

FC Midtjylland sikrede sejren over Esbjerg fB i de døende minutter. Tipsbladet.dk zoomer ind på kampen her.

Af Kristian Porse

Kampens bedste:

FC Midtjylland: Evander
Generelt havde de offensive spillere hos FC Midtjylland rig mulighed for at skabe chancer, da hjemmeholdet sad mest på spillet. Særligt var Gustav Wikheim pågående og god i første halvleg, hvor han generelt stod for de bedste aktioner for hjemmeholdet. I anden halvleg tog brasilianske Evander over for svenskeren, der så ud til at miste pusten. Evander viste sig at slå til, da midtjyderne havde mest brug for det, da han på fornem vis assiterede Mikael Andersson, der scorede kampens eneste mål. Derfor løber Evander med titlen som hjemmeholdets bedste. 

Esbjerg fB: Jeppe Højbjerg
Jeppe Højbjerg stod en solid kamp mellem Esbjerg-stængerne, hvor han næsten tog sig af alle de forsøg, der kom fra FCM-mandskabet. Særligt i første halvleg diskede han op med et par fine redninger, og var det ikke for ham, kunne udeholdet måske have indkasseret flere mål. 

Kampens værste:
Mathias Kristensen fra Esbjerg var temmelig usynlig i kampen, og han blev da også udskiftet i det 67. minut. Måske esbjerggenserne vælger Røjkjær i stedet for ham næste gang.

Kampens detalje:
Evanders forarbejde inden han sendte bolden ind i fødderne på Mikael Andersson var ganske nydeligt. Her var det virkelig tydeligt, at den offensive kreatør har hans rødder i Brasilien, da han på fornem vis afdriblede to mand i Esbjerg-forsvaret. 

Superliga

Mere Superliga

Fokus