Video : Tipsbladet
Superliga

Bedst og værst: FCM efterlignede BIF-sejr

Tipsbladet.dk zoomer ind på derbyopgøret mellem FC Nordsjælland og FC Midtjylland.

FC Nordsjælland-FC Midtjylland 1-2
0-1 Jakob Poulsen ’41
0-2 Bozhidar Kraev ’46
1-2 Victor Nelsson '50

Kampens bedste:

FC Nordsjælland: Ernest Asantes fart var farlig som altid, og han blev flere gange sendt i dybden til stor trussel for FC Midtjylland. Den sidste skarphed manglede dog i dag. 

FC Midtjylland: Jakob Poulsen er muligvis en af de mest undervurderede spillere i Superligaen. Igen i dag var han stærkt spillende og styrede spillet på midten af banen, og så scorede han et lækkert frisparksmål.

Kampens værste: Det var ikke, fordi der var nogen spiller, som var direkte dårlig, men det var en meget dum beslutning af Victor Nelsson at trække to gule kort og dermed blive vist ud. Selvom han scorer, så løber han med kampens værste. 

Kampens detalje: Hany Mukhtar sikrede tidligere i dag Brøndby IF, da han på et frispark lige uden for feltet curlede den over i venstre hjørne. Lige præcis det samme gjorde Jakob Poulsen, da han sendte FCM på vej mod sejren.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.