Video : Tipsbladet
Superliga

Bedst og værst: Håbløse Hobro tog point fra håbløst ineffektive AaB

Tipsbladet.dk zoomer ind på det nordjyske derby mellem AaB og Hobro IK.

AaB - Hobro IK 1-1 (1-1)

Rasmus Thelander, selvmål, 0-1 (5’)
Tom van Weert, 1-1 (9')

Kampens bedste

AaB: Patrick Olsen

Læs også:LIVE: Ineffektive AaB leder efter føringsmål

AaB's offensive spillere misbrugte et hav af chancer, og Jacob Friis må undre sig over, hvordan hans mandskab mislykkedes med at vinde hjemmekampen mod lokalrivalerne. Han kan til gengæld glæde sig over, at Patrick Olsen tog initiativ med bolden og var med til at kreere flere af værternes mange muligheder. Den 25-årige midtbanespiller har virkelig imponeret efter sit forholdsvist overraskende skifte fra FC Helsingør.

Hobro IK: Jesper Rask

AaB manglede skarphed i de afgørende situationer, men man må samtidig rose Hobro-keeperen for at diske op med flere imponerende redninger. 31-årige Rask har en stor stjerne på det nordjyske mandskab, og den blev kun endnu større i Aalborg.

Midterforsvaret bestående af Rasmus Minor og Anel Ahmedhodzic fortjener også kredit.

Læs også:Video: Fanaktion tvinger dommer til at afbryde FCK - Brøndby

Kampens værste

Edgar Babayan har været en af de helt store profiler i Hobro i løbet af de seneste sæsoner, men det var ikke meget, man fik at se fra armenerens fod søndag aften. Kantspilleren var totalt anonym gennem det meste af kampen, og han skal vel være glad for, at Emmanuel Sabbi var i karantænefare til fredagens nøglekamp mod AC Horsens. Havde det ikke været tilfældet, kunne Babayan sagtens have stået for skud i stedet for sin amerikanske holdkammerat.

Kampens detalje

Det var godt udført, da Tom van Weert vendte rundt på en tallerken og klappede til kuglen med sit venstre ben midt i første halvleg, men det var endnu bedre udført, da Jesper Rask reddede hollænderens afslutning. Keeperen er blevet en vital mand for Peter Sørensens mandskab, og redningen på van Weerts forsøg var en af de bedste i hele sæsonen af nogen Superliga-målmand.

Læs også:Morten Karlsen stopper i HB Køge: Ønsker nye udfordringer

Læs også:Silkeborg-spiller før FCM: Det er på en måde rart med sådan en kamp

Læs også:AGF-fan kørt på hospitalet: Faldt ned fra tribune