Bedst og værst: Historisk sejr i Haderslev
Foto: Jan Christensen/GettyImages
Superliga

Bedst og værst: Historisk sejr i Haderslev

Vi har zoomet ind på dagens tredje Superliga-kamp.

SønderjyskE - FC København 3-0 (2-0)
Christian 'Greko' Jakobsen 1-0 (2')
Marc Pedersen 2-0 (28')
Troels Kløve 3-0 (87')

Kampens bedste:

SønderjyskE:

Sejren skyldes i høj grad en sand holdpræstation. Forsvaret afviste særligt de mange indlæg og dødbolde, der blev sendt ind i feltet, og særligt Marc Pedersen leverede en flot kamp. Han kronede den fine indsats med målet til 2-0. 

FC København:

Ikke særligt mange FCK'ere kunne være deres præstation bekendt søndag. Kasper Kusk var et frisk pust, da han blev skiftet ind i pausen, men selv han kunne ikke gøre noget ved SønderjyskE's stenhårde arbejdsindsats. 

Kampens værste:

Youssuf Toutouhs præstation var meget symptomatisk for de danske mestres sæson. Offensivspilleren satte ikke mange fødder rigtigt, og han blev da også revet ud i pausen. Kunne også have gået til Robin Olsen, der spillede en usikker kamp og i kampens første minutter manglede koncentration og derfor havde en stor aktie i SønderjyskE's føringsmål. 

Kampens detalje:

Der var sæsonrekord i Haderslev. 6.337 tilskuere var på plads på tribunerne, og det er et pænt antal, når hjemmepublikummet ikke har set deres hold vinde i 3 måneder. De blev underholdt med godt spil og den første superligasejr over FC København i SønderjyskE's historie. Og så var der stående klapsalver i det ottende spilminut til ære for Henrik Hansen. God stil af hjemmepublikummet.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.